Almindelig Buksbom

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Almindelig Buksbom (Buxus sempervirens) er en lille, stedsegrøn busk med en stivgrenet, åben og rund vækstform. Barken er først grøn og hårklædt. Senere bliver den gulgrøn og furet, og til sidst er den grå og let stribet. Knopperne er modsatte, tiltrykte og ægformede med grønne skæl. Bladene er ovale til næsten runde og læderagtige med hel rand og en indskæring dér, hvor spidsen burde være. Oversiden er skinnende og friskt grøn, mens undersiden er mat lysegrøn. Blomsterne sidder samlet i hoveder ved bladhjørnerne. De er gulgrønne med en behagelig duft (som kun ca. 20 % af befolkningen kan fornemme). Frugten er en trerummet kapsel. Frøene modner kun i de allervarmeste somre her i landet.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af nogle få, dybtgående og vidt udbredte hovedrødder, som bærer tæt forgrenede siderødder. Veddet er meget hårdt. Almindelig Buksbom afgiver stoffer til jorden, som får andre planter (særligt Lyng-arter og Rhododendron) til at mistrives. Hele planten er giftig.

Størrelse

3 x 3 m (5 x 5 cm/år), i Portugal og Kaukasus findes dog helt træagtige eksemplarer!

Hjemsted

Almindelig Buksbom findes udbredt over hele Middelhavsområdet og Lilleasien til og med Kaukasus. Overalt trives den som underskov under især egearter på stenet, kalkrig bund.

[redigér] Kilde

• Sten Porse: "Plantebeskrivelser", DCJ 2002 (CD-Rom).