Almindelig Robinie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Almindelig Robinie (Robinia pseudoacacia) er et stort, løvfældende træ med en åben og uregelmæssig vækstform. Stammen er ofte delt i flere topskud, og hovedgrenene er udspærrede, tykke og kun svagt forgrenede. Skuddene på unge træer er tornede med "tvillingetorne" ved hvert bladar. Barken er først olivengrå og glat. Senere bliver den mere grå og ru, og til sidst er den lysegrå og furet. Knopperne er spredte, men sidder usynligt forsænkede i bladarrene indtil foråret. Bladene er uligefinnede med elliptiske, helrandede småblade. Oversiden er mørkegrøn og lidt mat, mens undersiden er lysegrøn. Høstfarven er gul, men bladene falder hurtigt af. Blomsterne er hvide, duftende ærteblomster, der sidder samlet i korte klaser. Frøene sidder i små, brune bælge, men de modner sjældent ordentligt i Danmark.

Ikke-synlige træk

Rodnettet består af en kraftig, dybtgående pælerod med svagt forgrenede siderødder, der til gengæld når langt ud. Som andre ærteblomstrede planter har Robinie kvælstofsamlende bakterier i knolde på rødderne. Det gør planten selvforsynende med kvælstofgødning. Træet sætter mange rodskud, især efter hård beskæring. Veddet er meget skørt, særligt i de første 5-10 år. Derfor ser man tit unge træer med knækkede grene.

Størrelse

25 x 10 m (40 x 25 cm/år).

Hjemsted

Robinie hører hjemme på tør kalkbund eller sandstensbund i Allegheny-bjergene i det østlige USA. Her er den pionertræ og danner skov med amerikanske ege, lønne, linde, aske, popler, Carya-arter og Weymouth-Fyr (Pinus strobus).

[redigér] Kilde

• Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).