Carl-Henning Pedersen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Carl-Henning Pedersen, (23. september 1913 - 20. februar 2007) var en anerkendt dansk kunstmaler af internationalt format. Han var i øvrigt autodidakt.
Carl-Henning Pedersen blev bisat fra muséet, omgivet af sine egne værker, ved en mindehøjtidelighed 1. marts 2007. Hans urne vil blive nedsat i Herning Kunstmuseums indre gård, som han har udsmykket.
Carl-Henning Pedersen blev ridder af 1. grad af Dannebrogordenen 5. september 1974.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Portræt af billedkunstner Carl-Henning Pedersen
I et udstillingskatalog (Sophienholm, 1970) filosoferede Carl-Henning Pedersen over kunstens betydning. Han skrev: "Tid er det eneste, vi ikke har nok af. Tiden tabes, men gennem kunstens værker erobres den tilbage (…) kunsten holder os levende". Her ved meddelelsen om hans død får disse ord en ny betydning.
Tiden er løbet ud for Carl-Henning Pedersen, han blev 93 år og har i knap syvårtier med usvækket energi skabt det ene kunstværk efter det andet. Drivkraften fandt han i "glæden ved at sætte en farve ved siden af en anden farve". Den glæde bevarede han gennem alle årene, og den stråler os stadig i møde fra de mange billeder, som han efterlod sig. På Carl-Henning Pedersens eget museum i Herning finder man flere tusinde af hans værker og de er en daglig påmindelse om hans maleriske begavelse og umådelige skaberkraft. Byen, som også har udnævnt ham til æresborger, er også hjemsted for flere af hans store udsmykninger, den keramiske udsmykning i Angligaarden, dekorationen af museet i Birk og senest Obelisken, der blev indviet i 2003 i forbindelse med Carl-Henning Pedersens 90 års fødselsdag.
[redigér] Carl-Henning Pedersen og Herning
Angligaarden blev Carl-Henning Pedersens første møde med Herning, men bestemt ikke det sidste. Den gode kontakt til Aage Damgaard førte ad kringlede veje til oprettelsen af Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum i 1976 - side om side med Angligaarden, der nu rummer Herning Kunstmuseum. Forinden havde kunstneren gennem flere år forhandlet med Københavns kommune, der gerne ville modtage en større samling af Carl-Henning Pedersens værke, men tøvede med at etablerer et egentligt museum til samlingen. Da Carl-Henning Pedersen efter flere års forhandlinger mistede tålmodigheden og trak sit tilbud tilbage, var Herning ikke sen til at melde sig på banen. Det var i starten af 1970'erne, og da Else Alfelt døde i 1974 ændredes planerne, således at museet i dag også rummer en større samling af Else Alfelts værker - og museet bærer begge kunstneres navne. Museets oprindelige cirkulære bygning og den pyramideformede bygning, der kom til i 1993, er som den indre gård dekoreret med keramiske fliser. Museet danner sammen med Herning Kunstmuseums runde bygning, skulpturparken samt de geometriske haver et usædvanligt arkitektonisk anlæg, der i 2003 suppleres med en 12 m høj obelisk, på hvis sider Carl-Henning Pedersen har udført endnu en keramisk udsmykning. Det er ikke mindst Birk-området og museernes fornemme samlinger, der har givet Herning status som årets by i 2003, en by med højt til loftet og plads til kunsten. Carl-Henning Pedersen har en ikke ringe andel i denne udnævnelse, og det er fuldt fortjent, at han bærer titlen som byens æresborger.
[redigér] Carl-Henning Pedersens liv og betydning som kunster
Carl-Henning Pedersen blev født i 1913 i København. Hans familie tilhørte arbejderklassen og Carl-Henning Pedersen voksede op med et stærkt politisk engagement. Som ung drømte han om at blive komponist eller arkitekt. Et ophold på Den Internationale Højskole i 1933 fik imidlertid afgørende betydning for hans fremtid. Her mødte han Else Alfelt (1910-1974), og hun introducerede ham til malerkunsten. Parret blev gift året efter og i 1936 debuterede de begge på Kunstnernes Efterårsudstilling i København.
Indtil Else Alfelts død i 1974 levede parret tæt sammen i et inspirerende livs- og arbejdsfællesskab. Men Carl-Henning Pedersen er også at finde i de grupperinger, der i årene før anden verdenskrig lancerede den moderne, abstrakte kunst i Danmark. Carl-Henning Pedersen deltog aktivt i Liniens aktiviteter - en sammenslutning af kunstnere, der i årene 1934-39 udgav et toneangivende kunsttidsskrift og præsenterede den moderne abstrakte malerkunst på en række udstillinger. Da Linien gik ind, meldte han sig i 1942 i Høstudstillingens rækker og bidrog med en række artikler og tegninger til sammenslutningens blad, Helhesten.
Carl-Henning Pedersen var også med da den legendariske Cobra-bevægelse blev dannet i 1948, her fandt han ligesindede kunstnere, der delte hans ideer om en kunst baseret på frihed, fantasi og spontanitet. Carl-Henning Pedersens udstillingsaktiviteter tog til op igennem 50'erne. Han modtog Eckersberg Medaljen i 1950 og Guggenheimprisen i 1958. Carl-Henning Pedersens internationale gennembrud kom i 1962, hvor han var Danmarks officielle repræsentant på Biennalen i Venedig. Året efter hædredes han med Thorvaldsens Medalje. Med udsmykningsopgaver i 60'erne og 70'erne markerede Carl-Henning Pedersen yderligere sin position som en af Danmarks store kunstnere med en række monumentale udsmykningsopgaver: Mosaik, H.C. Ørsted Instituttet (1959-64), Keramisk udsmykning, Angligaarden (1966-68), Mosaik, John F. Kennedy-skolen i Gladsaxe, 1974, Keramisk udsmykning af Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt Museet (1975 og 1992).
I 1983 påtog Carl-Henning Pedersen sig, på opfordring af Statens Kunstfond, udsmykningen af Ribe Domkirke. Carl-Henning Pedersen valgte et udsmykningsprogram, der omfattede mosaikker, glasmosaikker og kalkmalerier, og han gengav de bibelske fortællinger i sin egen meget personlige tolkning.
Carl-Henning Pedersen har internationalt markeret sig med en række fornemme udstillinger på kunstmuseer og gallerier verden over, og han er repræsenteret på nogle af de største museer. Gennem årene har der ofte været bud efter ham og der er konstant udstillinger i ind- og udland med hans værker. Kombineret med en imponerede rejseaktivitet efterlader det indtrykket af en kunstner, for hvem det er vigtigt at suge indtryk til sig, for også at kunne udtrykke sig. En kunstner, der var i konstant bevægelse, og som så snart værket var skabt, måtte dele det med andre. Her finder man også forklaringen på, at han gennem årene gavmildt har doneret et stort antal værker - ikke blot til museet i Herning, men også til andre kunstmuseer i ind- og udland.
Da Else Alfelt døde i 1974, var det ikke blot et farvel til Carl-Henning Pedersens elskede livsledsager, men også til hans nærmeste kritiker og arbejdskollega. De fik 40 år sammen og Carl-Henning Pedersen har næppe kunnet forvente at opleve endnu et langt og inspirerende parløb med en kvinde. Men skæbnen ville det anderledes. I 1975 mødte han under et ophold i Jerusalem den norske kunstner Sidsel Ramson. Få år efter giftede de sig og mødet med Sidsel Ramson markerede et vendepunkt i hans liv, malerierne er i kunstnerens modne år blevet stadig friere og mere glødende i farven. Parrets faste base har gennem mange år været deres pragtfulde landsted i Molesmes, Frankrig og i de senere år, også bopælen på Frederiksberg. Her befandt kunstneren sig i sit rette element, tæt på himmelhvælvet og magien: ”Jeg maler måske ikke landskaber, men så himlen. Og for at gøre det, må man opholde sig under himlen, følge himlens skiftende lys, føle det magiske ved at opholde sig på denne jordklode under himlen, og lade sin fantasi udfolde sig i himmelrummet, - hvor skulle ellers "Den blå fugl" flyve eller "Den vingede hest"? (Carl-Henning Pedersen: Himlens Port, 1985).
[redigér] Carl-Henning Pedersens kunst
Carl-Henning Pedersen er ikke uden grund blevet karakteriseret som eventyrets maler, hans billedverden befolkes med væsener, der synes at være af en anden verden - magiske og fortryllende. De svævende figurer og den blå farveskala er hans varemærke og det karakteristiske ekspressive, fabulerende og poetiske billedsprog er kendt og elsket af et stort publikum. Carl-Henning Pedersens ekspressive og spontane maleri er rundet af det moderne abstrakte maleri - men ingenlunde forestillingsløst. Den billedverden, som han har dyrket fra første færd, er karakteriseret ved at rumme en række figurer som sammensættes i stadig nye konstellationer: fugle, sole, heste, skibe.
I Carl-Henning Pedersens optik er mennesket grundlæggende et skabende væsen. Alle kulturer skaber et udtryk for det liv, de lever, og det er i dette udtryk, vor menneskelighed kommer tydeligst frem. I en tekst fra udstillingskataloget til Kunstnernes Efterårsudstilling, 1948 skrev Carl-Henning Pedersen under overskriften "At være spontan" følgende opfordring til sine kollegaer: "Vær spontan, så alt hvad der er i dig, kommer frem i billedet. Forstår du at handle ud fra fantasiens skabende evne - forstår du også, at kunst ikke kan skabes gennem bevidste konstruktioner. Vil du ha' det levende frem, som er i dig, må du skabe ud fra dine inderste bevæggrunde".
Det spontane maleri bliver til i det øjeblik penslen sættes på lærredet. Billedet må følge sin egen indre logik, sin egen tilbliven. Ved en overfladisk betragtning synes det uafhængigt af den ydre verden, fordi kunstneren ikke søger at afbilde det sete, men derimod det oplevede. Men Carl-Henning Pedersens egne ord fra udstillingskataloget til Kunstnernes Efterårsudstilling, 1948: "Al Ægte kunst kommer fra menneskets sind", "Sindet omformer de oplevelser, vi henter i naturens verden, i vor egen verden. Livet strømmer ustandseligt og ophober sine oplevelser."
[redigér] Eksterne henvisninger/kilder
- KunstOnline.dk - Carl-Henning Pedersen - månedens portræt
- Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum
- Herning Folkeblad 26. februar 2007
 |
Denne biografi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
 |
Artiklen om Carl-Henning Pedersen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
