Cisternerne
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Cisternerne - Museet for Moderne Glaskunst er et museum for glaskunst placeret i Københavns vandforsynings tidligere højdebeholdere (cisterner) under Valby Bakke, ved Frederiksberg Slot. Nedgangen er markeret ved to glaspyramider.
I 1996 fik Cisternerne sin nuværende form, hvor de bliver brugt som museum for moderne glaskunst.
[redigér] Cisternernes historie
Cisternerne er oprindeligt en del af Københavns vandforsyning og tjente som højdebeholder der skabte nok tryk i vandledningerne til at vandet kunne nå op til de øverste etager i de københavnske ejendomme. Cisternerne er bygget 1856-1859 og var oprindeligt bygget som ét stort åbent bassin. Det var indhegnet af et smedejernsgitter og forsynet med et springvand. I 1889 overdækkede man af hygiejniske grunde bassinet, og det blev delt i tre lige store rum, så effekten af eventuel forgiftning, smitte eller sabotage kunne begrænses mest muligt. Cisternerne fungerede som vandreservoir frem til 1981, hvor de blev tømt.
Hvert cisternerum er 1440 kvadratmeter stort og fire meter dybt. To cisterne-områder er til rådighed som udstillingsareal.