Det store skisma 1054
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Det store skisma indtraf i 1054, da patriarken i Konstantinopel (det nuværende Istanbul), brød med paven i Rom og den romersk-katolske kirke, tildels på grund af pavens tilknytning til den tyske kejser. Splittelsen menes desuden forårsaget af den pavebulle, som udsendinge fra paven efterlod i Hagia Sofia-kirken, og i hvilken patriarken i Konstantinopel blev lyst i band.
Den kristne kirke i Østeuropa og Mellemøsten udviklede sig i forskellige nationale retninger, for eksempel den græsk-ortodokse kirke, den russisk-ortodokse kirke, men med patriarken i Konstantinopel som fælles overhoved.
Denne religionsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |