Fødenet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
I et økosystem består et fødenet af et netværk af fødekæder. Et fødenet er dermed også et skema over hvilke dyr, der er afhængige af hinanden.
- Græsningsfødekæder
- producenter er planter eller alger, der har fotosyntese.
- konsumenter er dyr eller mikroorganismer, og det kan være alt fra de primære konsumenter (planteæderne) til sekundære eller tertiære konsumenter (kødædere og parasitter).
- Nedbryderfødekæder
- nedbrydere er bakterier, svampe og andre organismer, der nedbryder organisk stof af alle slags for at udvinde energien i stoffet. Derved tilbagefører de mineraler til miljøet.
I et fødenet vil der være færre organismer (rovdyr) at finde på hvert "højere" trin (se trofisk niveau), når man følger forbindelserne i fødenettet op langs en fødekæde. Dette skyldes, at en del af den konsumerede energi går tabt som termisk energi (varme).
Alle fødenet har deres udgangspunkt i de autotrofe planter. De bliver ædt af næste led, planteæderne, men fra og med tredje led, findes der kun kødædere (carnivores). Uanset hvad de er i levende live, så ender de alle som fødekilde for nedbryderne, som har deres helt specielle fødenet i jorden.
[redigér] Se også
[redigér] Kilder
- Dieter Heinrich og Manfred Hergt, Munksgaards Økologiatlas ISBN 87-16-107756