Manchuriet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Manchuriet (滿洲; pinyin: Mǎnzhōu) er historisk et område i det nordøstlige Kina, omfattende provinserne Heilongjiang, Jilin og Liaoning samt den nordlige del af Indre Mongoliet. Eftersom Manchuriet er en historisk provins, har grænsedragningen været skiftende og størrelsen på området varieret mellem 776 000 km² og 1 550 000 km². Området er rigt på mineraler og har en væsentlig industri.
Det var det traditionelle hjemland for xianbei-, khitan- og jurchen-folkene, der hver grundlagde flere dynastier i Manchuriet og i Kina. Manchuriet er mest berømt for at være det traditionelle hjemland for manchurerne, der gav navn til området og som eroberede magten i Kina i 1700-tallet og frem til Qing-dynastiets fald i 1912. I dag er de fleste indbyggerne han-kinesere, men nogle få procent er manchurer.
Manchuriet har været besat af både Rusland og Japan. Fra begyndelsen af 1930'erne til slutningen af 2. verdenskrig var Manchuriet en japansk lydstat – fra 1934 et kejserrige – med navnet Manchukuo. Kejseren var Kinas sidste kejser Puyi. Efter anden verdenskrig blev det kommunisternes base i den kinesiske borgerkrig indtil 1949.
[redigér] Navnet
Manchuriet er en omskrivning af det kinesiske ord Manzhou (滿洲). Efter den kinesiske revolution i Kina i 1911, der resulterede i sammenbrudet af Qing-dynastiet, hvor den kejserlige familie var etniske machuer, blev kejserfamiliens oprindelsesland omdøbt til Dongbei ("Nordøst") i officielle dokumenter.
I 1932 etablede Japan en lydstat i Manchuriet med navnet Manchukuo. Derfor opfatter mange kinesere fortsat navnet "Manchuriet" (满洲) som negativt, specielt kinesere fra andre områder, pga. navnets forbindelse med separatisme og samarbejde med invasionsstyker. Stigmatiseringen gælder kun for det geografiske begreb. "Manchur" (满族) opfattes som et rigtigt og neutralt navn for den etniske gruppe, der har oprindelse i Manchuriet.
En borger i det nordøstlige Kina er en Dongbeiren ("Nordøst"-person). Dongbei er ordet for hele området uanset dets historie, kultur og traditioner, dialekt, mad m.v. Der er andre provinser i den nordøstlige del, der ikke opfattes som en del af Dongbei (så som Hebei). Det er analogt til situationen i USA, hvor "Syden" sædvanligvis kun referer til de sydøstlige stater og deres kultur og historie, men ikke til stater som Californien.