Diskussion:Refugium (økologi)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Indholdsfortegnelse

1 Sammenskrivning
- 1.1 Forslag
2 Kilder
3 Litteratur

[redigér] Sammenskrivning

Det er åbenlyst, at disse to artikler bør samles i én. Jeg vil foreslå, at de samles under titlen Refugium (økologi), da den har den bredeste dækning. --Sten Porse 30. jan 2006 kl. 10:21 (CET)

Neden for ses et forslag til en sammenskrivning. Bemærk, at den indrammede passus muligvis bør udelades. Jeg kan i hvert fald ikke se rettere, end at forholdet er det stik modsatte (jfr. Gepardens og Menneskets begrænsede, genetiske variation efter en næsten-udryddelse):

Jeg synes forslaget ser fornuftigt ud, og mener også det skal samles under Refugium (økologi). --Maitch 30. jan 2006 kl. 12:13 (CET)

[redigér] Forslag

Et økologisk refugium er et tilflugtssted, som har levevilkår, der afviger klart fra omgivelsernes. Det kan være et sted med sydhæld, hvor varmekrævende arter har kunnet overleve siden varmeperioden i Stenalderen. Det kan også være et kildevæld, hvor vandet holder omgivelserne fugtige og kølige året rundt, så istidens arter har fundet passende nicher. Eller det kan være en have eller park, hvor planter og dyr ikke bliver fordrevet med alle midler, og hvor forhadte og sjældne arter kan få ro.

Refugier virker som øer, hvor det er muligt at overleve – ofte kun lige med nød og næppe. Det kan skabe afgørende muligheder for arterne, hvis omgivelsernes økologiske vilkår ændres i gunstig retning. Da vil refugierne kunne fungere som spredningscentre. Dette er ikke teoretiske betragtninger, men den virkelige historie om de planter, der bliver betragtet som ”hjemmehørende” danske. De klarede sig kun gennem istiderne, fordi de kunne overvintre i refugier i Syd- og Sydøsteuropa. Under istiden var klimaet ikke bare koldt, men også tørt. Derfor var der ikke så mange steder, hvor planter og dyr kunne overleve. De få steder, hvor de trods alt overlevede, kaldes refugier (i flertal) og refugium (i ental). Derfra spredtes de tilbage til Nordeuropa, da klimaet blev mildere.

I et refugium har planterne større genetisk variation end andre steder, hvilket betyder, at de er mere frugtbare, planterne er hurtigere voksende og nogle af dem har en større tilpasningsevne end normalt.

Flere refugier er blevet nationalparker, f.eks.