RNA
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
RNA er en forkortelse for RiboNucleicAcid. RNA består, ligesom DNA, af kæder af nukleinsyrer og har forskellige funktioner i cellen. tRNA (t- for transfer) bruges til at transportere aminosyrer hen til proteinsyntesen på ribosomerne, mens mRNA (m for messenger) bruges til at overføre information fra DNA i cellekernen ud til samme. Endelig er der rRNA (ribosomalt RNA), der opbygger selve ribosomerne.
Nogle vira indeholder RNA og andre DNA. I de vira, der kun indeholder RNA, er det RNA-molekylerne, der indeholder den genetiske kode. I alle andre organismer, der indeholder DNA, findes den genetiske kode i DNA-molekylerne og ikke i RNA.
RNA er kemisk opbygget som DNA. Dog er der den forskel at Uracil (U) erstatter Thymin (T), og at sukkerenheden i hvert nucleotid er ribose og ikke 2'-deoxyribose som i DNA.