Stagflation
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Stagflation er en sammentrækning af ordene stagnation og inflation. Udtrykket dækker i makroøkonomien over, at inflationen er stigende (eller høj) mens produktionen i samfundet er faldende (eller blot ikke stigende).
Fænomenet kan opstå, når en økonomi oplever et udefra kommende shock - eks. stigende oliepriser - på udbudssiden.
I 1960'ernes Storbritannien og i 1970'ernes USA under præsident Richard Nixon oplevede man stagflationen. Men også så sent som i starten af 2000'erne havde verden stigende oliepriser og stigende arbejdsløshed. Dette førte til at der kom et opadgående pres på priserne mens produktionen faldt.
[redigér] Se også
- Lavkonjunktur
- Phillips-kurven