Tømmerflådning
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tømmerflådning eller Tømmerflødning er transport af tømmer ned af elve og søer. Det har især været brugt i uvejsomme områder i Skandinavien og Nordamerika. Tømmeret blev flådet som «løstømmer» (enkeltstokke) eller i flåder af sammenenbundet tømmer. Løstømmerflådning i elve er ofte regnet som den «oprindelige» flådning. Flådningen mistede sin betydning efterhånden som vejnettet blev udbygget, ligsesom vandkraftudbygningen mange steder satte en stopper for trafikken. Den sidste løstømmerflådning i Norge ble afviklet i Trysilelven i 1992. Indtil 2005 blev der dog stadig flådet affaldstømmer i Skiensvassdraget.
Tømmerflådning har hovedsageligt været gennemført i forbindelse med forårstøbrudets store vandmængder. I sidefloder og andre steder med sparsom vandføring blev der bygget dæmninger for at opsamle vandet, sådan at man bedre kunne kontrollere tømmertransporten nedaf strømmen. For atvedligeholde og betjene dammene, og for på andre måder at føre tømmeret frem og løsne tømmer som sad fast, blev der ansat flådere. Flåderne blev ofte ansat af en fællesflådningsforening, som var et samarbejde mellem tømmeropkøberne i hvert enkelt elvsystem.
Tømmerflådning spillede en afgørende rolle for udnyttelsen af skovejendomme før vejnettet blev udbygget og lasbilerne overtog hovedparten af transporten.
