Tuba
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Tuba er det største instrument af messingblæserne, og også det som klinger dybest. Det er også et af de instrumenter som sidst blev taget ind i symfoniorkestrene, da det erstattede ofphikleiden i slutningen af 1800-tallet. Der er normalt kun én tuba i et orkester, og den bruges som bas i messingsektionen.
Det er efterhånden blevet almindeligt at bruge tubaen som soloinstrument; de mest kendte koncerter for tuba og orkester er skrevet af Ralph Vaughan Williams, Edward Gregson og John Williams. Tuba findes i desuden både i militærkorps og brasband, i brasband bruger man Eb-tuba og B-tuba, normalt to af hver. Til march hænder det man bruger en helikon eller sousafon, dette er tubaer specielt udformet til marchbrug.
De almindeligste tubaer som laves i dag er stemt i F, Eb, C, eller B. F- og Eb-tubaer kaldes ofte bastuba, mens C- og B-tubaer kaldes kontrabastuba. Nogle steder dukker navnet tenortuba op; det er den samme som en eufonium.
Richard Wagner fik konstrueret en speciel tuba, som kaldes en Wagner-tuba. Den blev lavet i tenor- og bas-størrelse.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
