Undergær
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Undergær, eller Saccharomyces Carlsbergensis, er den mest udbredte ølgærstype. Den bruges ved gæringen af forskellige øltyper, deriblandt pilsner.
Navnet skyldes at den synker til bunds i øllet når gæringen er overstået, modsat overgær der stiger til overfladen. Undergær gærer bedst ved kølige temperaturer, nogle varianter helt ned mod fire grader. Denne lave temperatur gør det sværere for andre, uønskede mikroorganismer at leve og sikrer dermed øllet en holdbarhedsmæssig fordel, dog ikke af større betydning. Undergær udnytter sukkerindholdet bedre end overgærstypen og giver også et mindre kraftigt afsmit på øllets smag.
Gærtypens latinske navn skyldes at gæren første gang blev rendyrket på Carlsberg Laboratoriet.
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse. |