Vaccination
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vaccination er en metode for forebyggelse af infektionssygdomme: Et sygdomsfremkaldende stof, eller en mikroorganisme der er svækket eller død, bliver påført en anden organisme der derefter udvikler immunitet i større eller mindre grad.
Den sandsynligvis første vaccination blev udført af gårdmanden Benjamin Jesty i 1774, da han vaccinerede sin kone og sine to sønner mod kopper ved hjælp af pus fra ko-kopper. Det skete på baggrund af den lokale tro at malkepiger der var smittet af køer ikke udviklede den menneskelige mere alvorligere variant af kopper. Vaccination blev kendt internationalt efter den engelske læge Edward Jenners beskrivelse af sin vaccination af James Phipps den 14. maj 1796[1].
Der findes to former for vaccination. Aktiv immunisering og passiv immunisering. Forskellen er at man ved aktiv immunisering indsprøjter enten svækkede mikroorganismer eller antigener fra døde organismer/vira, mens man ved passiv immunisering blot indsprøjter antistoffer til det, der vaccineres mod. Ved den aktive immunisering danner kroppen selv antistofferne, og fordi det er svækket eller dødt materiale, bliver man ikke syg i den tid, det tager immunforsvaret at reagere og danne det nødvendige forsvar.
[redigér] Noter
- ^ Michael O'Donnell, Medicine's Strangest Cases, 2002, ISBN 1861055633.
