Vestbredden
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vestbredden (Hebraisk: יהודה ושומרון, translitteration: Yehuda ve-Shomron, Arabisk: الضفة الغربية) er navnet på et 5.860 kvadratkilometer stort landområde, der er afgrænset mod øst af Jordanflodens vestlige bred (deraf navnet) og mod nord, vest og syd af den såkaldte grønne linje, som er den grænsedragning, der blev foretaget under våbenstilstanden i 1949 efter den Uafhængighedskrigen i 1948.
40% af området er under begrænset palestinænsisk civilkontrol, mens Israel har overordnet kontrol (inklusive kontrol over israelske bosættelser, landlige områder og grænseområder). Befolkningen på 2.385.615 (estimat fra juli 2004) er primært palestinænsisk. Derudover bor der ca. 364.000 israelske bosættere på Vestbredden, heraf ca. 177.000 i Østjerusalem.
Østjerusalem ligger inden for området defineret af grænsedragningen og dens status som en del af Vestbredden er kontroversiel. Efter Seksdageskrigen i 1967 annekterede Israel Østjerusalem, og betragter ikke længere Østjerusalem som en del af Vestbredden. Denne anneksion er dog ikke internationalt anerkendt. Under alle omstændigheder betragtes Østjerusalem som oftest separat fra Vestbredden alene på grund af dennes politiske vigtighed. Osloaftalen behandler eksempelvis Østjerusalems status separat fra andre af de palestinænsiske områder.
[redigér] Navn
Navnet Vestbredden blev først brugt af Jordan efter anneksionen af området i 1949. Det er den oftest brugte betegnelse for området, men andre navne er i brug:
- Cisjordan, Cis-Jordan eller Cisjordanien (Latin: "på denne side af Jordan[floden]") er det typiske navn på latinske sprog
- Judæa og Samaria bruges mest på hebraisk og refererer til de to gammel-testamentlige kongeriger Judæa i nord og Israel i syd. Sidstnævntes hovedstad var Samaria for en tid.
[redigér] Historie
Da området er defineret af grænsedragningen efter Uafhængighedskrigen i 1948, vil denne artikel ikke beskrive historien for området før 1949. Fra 1949 til 1967 var området under jordansk kontrol efter forskrifterne i våbenstilstandsaftalen. Efter Seksdageskrigen i 1967 kom området under israelsk kontrol, hvorefter Israel annekterede Østjerusalem. I 1988 opgav Jordan sine krav på Vestbredden.
Osloaftalen fra 1993 bestemte, at den endelige status for Vestbredden skal fastlægges i en fremtidig aftale mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre. Ifølge den midlertidige aftale foretog Israel en militær tilbagetrækning fra Vestbredden, som derefter blev delt i:
- En palæstinensisk-kontrolleret, palæstinensisk-administreret landområde (Område A)
- Et Israelsk-kontrollet, palæstinensisk-administreret landområde (Område B)
- Et Israelsk-kontrollet, Israelsk-administreret landområde (Område C)
Områderne B og C omfatter størstedelen af Vestbredden, inklusive de landlige områder og Jordanflodens dal, mens område A omfatter de fleste bymæssige bebyggelser og dermed også størstedelen af den palæstinensiske befolkning.
Denne artikel om Asiens geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |