Vissarion Dsjugasjvili
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vissarion Ivanovitj Dsjugasjvili (russisk Виссарион Иванович Джугашвили) eller Besarion Djughasjvili (georgisk ბესარიონ ჯუღაშვილი Besarion Djughasjvili) (død 1909 – årstallet er omstridt) var far til Sovjetunionens diktator Josef Stalin, om end flere kilder antyder, at Vissarion slet ikke var Josef Stalins far. I det hele taget er hans liv og levned omgivet af megen mystik.
Vissarion var først bonde, men blev siden skomager, da han flyttede til den georgiske by Gori. I Gori boede han sammen med Stalin mor, Jekaterina Geladze, i et lille og usselt træhus. Han døde i Tbilisi efter at han havde taget arbejde som maskinskomager. Det siges, at han havde drukket inden han tog på arbejde og kom til skade i en af maskinerne, hvorefter han døde af de sår han pådrog sig. En anden historie går på, at han blev stukket til døde i et fuldemandsslagsmål.
Efter alt at dømme var Vissarion Djughasjvili en fordrukken og voldelig mand, der ofte tævede Josef og sin kone, Jekaterina.