Ægtepagt
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En ægtepagt er en aftale mellem ægtefællerne om den formueordning, der skal være gældende for ægteskabet. Ægtefællerne kan ved ægtepagt aftale at der skal være særeje over aktiverne i ægteskabet, således at særejeaktiverne - i modsætning til fællesejeaktiverne ikke skal deles ved død eller skilsmisse.
Der findes to former for særeje, fuldstændigt særeje og skilsmissesæreje. Fuldstændigt særeje betyder at særejeaktiverne skal holdes uden for bodelingen ved både død og skilsmisse, mens skilsmissesærejet betyder at særejeaktiverne kun skal holdes uden for delingen ved skilsmisse, men indgå ved død.
I ægtepagten kan ægtefællerne aftale at kun en bestemt del af aktiverne i ægteskabet skal være særeje. Der kan oprettes særeje over bestemte aktiver, for eksempel en fast ejendom eller en virksomhed, der kan ligeledes oprettes særeje for et bestemt beløb, og der kan oprettes brøkdelssæreje for en bestemt brøkdel af aktiverne.
For at en ægtepagt skal være gyldig, kræves det i lov om ægteskabets retsvirkninger at ægtepagten skal være skriftlig, skal underskrives af begge ægtefæller og skal tinglyses.
