Ateistisk Selskab
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ateistisk Selskab (tidl. Dansk Ateistisk Selskab) blev stiftet i november 2002 i København.
Foreningen er uafhængig af partipolitiske interesser.
Ateistisk Selskabs formål er:
- at være en forening for ikke-troende
- at arbejde for en total adskillelse mellem religion og stat, således at alle mennesker ligestilles uanset deres religiøse synspunkter og verdensbillede.
- at oplyse offentligheden om det ateistiske synspunkt og derved mindske fordommene imod ateister
- at opfordre folk til at tænke kritisk og selvstændigt om liv og eksistens
- at støtte de, der ønsker at forholde sig til deres tvivl og skepticisme i en overvejende religiøs verden
Af disse formål er adskillelsen af stat og kirke, sådan at Folkekirken ikke længere har status som statskirke, det, der fylder mest.
Ateistisk Selskab er medlem af Atheist Alliance International, der er en paraplyorganisation for ateistiske foreninger rundt om i verden.
[redigér] Medlemmer
Ateistisk Selskab havde ved sin stiftelse 15 medlemmer. Pr. oktober 2006 har det ca. 300 medlemmer fordelt rundt om i hele Danmark.
Ifølge vedtægterne kan medlemskab af foreningen tildeles enhver som
- er ateist og areligiøs
- er enig i foreningens formål
- forudbetaler det af generalforsamlingen fastsatte årskontingent
Ved ateist forstås en person, der ikke tror på nogen guddom. Ved areligiøs forstås en person, der ikke bekender sig til nogen religion.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne links
Denne samfundsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |