August Bebel
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
August Ferdinand Bebel (født 22. februar 1840 i Deutz nær Köln, død 18. marts 1913) var en tysk socialdemokratisk politiker og en af grundlæggerne af SPD.
Bebel grundlagde Sächsische Volkspartei i 1867 sammen med Wilhelm Liebknecht. I 1869 deltog han i grundlæggelsen af SDAP, Sozialdemokratische Arbeiterpartei. Partiet gik sammen med ADAV, Allgemeiner Deutscher Arbeiterverein, i 1875 og blev til SADP, Sozialistische Arbeiterpartei Deutschland, som tog det nuværende navn Sozialdemokratische Partei Deutschlands i 1890.
I 1872 blev Bebel dømt i en politisk retsag, den såkalte Leipziger Hochverratsprozess, og dømt til to års fæstningsarrest (ærefuld arrest), som han tilbragte på Burg Königstein. Bebel blev senere SPDs første formand og medlem af den tyske Rigsdag.
Etter at have boet i Berlin-Schöneberg i mange år, hvor en plakke er sat op ved Hauptstraße 97, døde han 18. marts 1913 mens han beøgte en kuranstalt i Schweiz, og blev begravet i Zürich.
