Bertel Bruun
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Bertel Bruun (4. juli 1767 i Fredericia - 1827) var købmand og fabrikant.
Bertel Bruuns fader var justitsråd, borgmester og stadshauptmand Johannes Iver Bruun og moderen Maren f. Pagh. 1783-1784 besøgte han en handelsskole i Hamborg, deltog derefter i syv år i faderens handels- og fabriksvirksomhed, i hvilken tid han to gange årligt berejste de danske provinser. Han etablerede sig 1791 som selvstændig købmand i Fredericia, hvor hans virksomhed hurtigt skaffede ham anseelse.