Wikipedia:Blokering af uregistrerede brugere fra Sektornet-adresser
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Wikipedia har besluttet (se her og her) at blokere for anonyme redigeringer fra IP-adresser der er tilknyttet danske folkeskoler, dvs. alle IP-adresser der er markeret som Sektornet i whois-opslag. Det er en voldsom beslutning, og vi vil derfor redegøre for, hvorfor vi har set os nødsaget til at træffe et så drastisk skridt.
Wikipedia er med tiden blevet til en ofte brugt ressource i forbindelse med undervisning i folkeskolen. Det er vi naturligvis glade for. Uheldigvis er der en lille brøkdel af skoleeleverne, der ikke helt kan administrere muligheden for at redigere indholdet. Det medfører en del vandalisme mod enkelte artikler, der indimellem lader til at udarte sig til decideret chikane af andre elever. Da vi ønsker at fremstå som et seriøst opslagsværk, medfører denne adfærd et ret stort pres på de frivillige administratorer. Da de fleste administratorer har et arbejde at passe i skoletiden, bliver problemet yderligere forstærket. Vi har derfor besluttet at blokere anonyme brugeres mulighed for at redigere wikipedia fra adresser tilhørende sektornet.
Det er stadig muligt at redigere Wikipedia fra Sektornet, dette kræver blot at der oprettes en konto, det kan gøres her.
[redigér] Spørgsmål og svar
- Hvorfor er jeg blokeret med henvisning til denne side?
- Du har forsøgt at redigere Wikipedia fra Sektornet uden at være logget ind med dit brugernavn.
- Hvad er Sektornet?
- Sektornet er det netværk som de fleste folkeskoler i Danmark har internetopkobling fra.
- Jeg redigerer fra en adresse der ikke har med Sektornet at gøre, men er alligevel blokeret?
- I enkelte tilfælde blokerer vi adresseblokke der ikke er tilknyttet Sektornet, men derimod er markeret som en anden uddannelsesinstitution.
- Jeg mener jeg er blevet uretmæssigt blokeret, hvad skal jeg gøre?
- Kontakt Anders Wegge Jakobsen eller en af de øvrige administratorer.
- Hvilke adresser er blokeret?
- Se blokeringslisten