Bratsch
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En bratsch (kaldes ofte ved det italienske navn viola) er et strygeinstrument af violinfamilien. Bratschen er alten blandt strygeinstrumenterne. Bratschen er stemt med tonerne c - g - d1 - a1. Dette ligger 1 kvint under en violin og 1 oktav over en cello.
Instrumentet er ca. 2-4 tommer længere end en violin. Dette betyder også, at violinister ofte har svært ved at gå over til bratsch, både fordi insstrumentet størrelse gør, at der er længere mellem tonerne på gribebrættet og hånden derfor skal have en større fleksibilitet, men også fordi der - selvom instrumenterne ligner hinanden en del - kræves en anden teknik, især i forhold til buen.
Bratschen har en dybere, mere dæmpet og blødere klang end f.eks. violin og cello. Dette skyldes hovedsageligt de akustiske forhold mellem strengenes grundtone og resonansboksen (bratschens krop). Hvis en bratsch skulle have samme klang som en violin, skulle den være dobbelt så stor som violinen, men så ville der ikke være nogen der kunne spille på den - så lange arme er der ingen der har. Derfor eksperimenterer violinbyggere til stadighed med udformningen af bratscher, og bratschister har mange forskellige klangtyper at vælge i mellem når de skal finde et instrument.
Pga. dens større krop og mere robuste førelse ser man ofte en del mænd spille på dette instrument, men der er egentlig lige så mange kvinder, der spiller bratsch. Mange bratschister er oprindeligt startet på violin - men det er langt fra alle. Ved hjælp af omstrengede børnevioliner kan man endda starte på bratsch allerede i alderen 3-5 år.