Brydning (lyd)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Brydning er den sprogvidenskabelige betegnelse for det fænomen, at en vokal diftongeres under påvirkning af omgivende lyd.

De nordiske sprog kender både en a-brydning og en u-brydning, dvs. en diftongering af et oprindeligt e til ja og jo foran a eller u i en efterfølgende stavelse (dette a eller u kan senere være faldet bort). På dansk bliver ja normalt til je (jæ) og jo undertiden til jø. F.eks.:

*erþu (tysk Erde, eng. earth) > dansk jord

*bernuz (tysk Bär, eng. bear) > dansk bjørn

*helpan (tysk helfen, eng. help) > dansk hjælpe

*berga (tysk Berg, eng. barrow) > dansk bjerg