Carl von Linné
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Carl von Linné (på latin og engelsk Linnaeus) levede fra 1707-78. Han var naturforsker og læge og blev en af oplysningstidens største skikkelser i Sverige.
Hans væsentligste indsats var opstillingen af seksualsystemet med inddeling af planter, som blev fremlagt som Systema naturae (udgivet 1735 i Leiden). Carl von Linné indførte også dobbeltnavnesystemet for planter og dyr.
Carl von Linné gennemgik sin uddannelse gennem studier i Holland og England fra 1735-38, og blev fra 1741 professor i naturhistorie i Uppsala, og forstander for den botaniske have. Carl von Linnés originale botaniske have kan fortsat ses i Uppsala.
Han giftede sig i 1739 med Sara Elisabeth Moræa og blev slået til ridder i 1755.
Hans inddeling af dyreriget indeholder seks grupper:
- Pattedyr (quadrupedia/quadripedia), "de firfodede"
- Fugle (aves)
- Padder (amphibia), dyr der kan leve både i vand og på land, omfattede også visse slanger
- Fisk (pisces), omfattede også hvaler
- Insekter (insecta), omfattede også tusindben og visse krebsdyr
- Orme (vermes), en zoologisk rodekasse af alle andre dyr (fladorme, bløddyr, visse krebsdyr)
![]() |
Denne artikel om en naturvidenskabsmand (eller -kvinde) er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |