Christoffer 1.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Fakta om Christoffer 1. | |
|---|---|
| Født | 1219 |
| Fødested | ? |
| Død | 29. maj 1259 |
| Begravet | Ribe Domkirke |
| Regeret | Danmark 1252-1259 |
| Valgsprog | - |
| Far | Valdemar 2. Sejr |
| Mor | Berengaria |
| Ægtefælle | Margrete Sambiria |
| Børn | Med Margarete
|
Christoffer 1. (1219-1259), dansk konge fra 1252-1259, søn af kong Valdemar 2. Sejr.
Da Abel blev dræbt i 1252, opholdt hans ældste søn, Valdemar sig i Frankrig. Han skyndte sig hjem for at overtage kronen, men arresteredes af ærkebiskoppen af Köln. Her blev han holdt som fange indtil 1253, Da han kom til Danmark, er Christoffer imidlertid blevet valgt til konge. Hermed var der grundlagt en strid mellem to linjer af kongehuset, der kom til at vare i flere år. Christoffer blev kronet i Lund domkirke juledag 1252.
Christoffer iværksatte en aktion for at få Erik Plovpenning anerkendt som martyr eller helgen. Formålet var at få brændemærket Valdemars fader, Abel, som brodermorder og dermed udelukke hans slægt fra tronfølgen. Og han begyndte at samle oplysninger om undere, der var sket ved Eriks grav. Abels tilhængere var naturligvis imod forsøget. Forholdet mellem kongen og kirken blev imidlertid stadig forværret. Ærkebiskop Jakob Erlandsen, der med pavens velsignelse blev indsat på bispesædet i Lund, var tilhænger af en stærk og uafhængig kirke og kom i strid med kongen om bl.a. gejstliges ledingspligt og skattepligt. Jakob Erlandsen var på mødrene side af Hvideslægten, der var tilhængere af Abel. Det kom til udtryk, da Jakob Erlandsen nægtede at krone Christoffers søn, Erik, til medkonge og tronfølger.
Forholdet forværredes af, at kongen krævede, at kirken og ikke mindst de rige biskopper skulle stille med mænd og midler til kampen mod Abel-slægten. I 1256 samlede ærkebispen rigets øverste til et møde i Vejle, hvor de vedtog konstitutionen "Cum Ecclesia Daciana". Heri står, at riget vil blive lyst i interdikt (dvs. forbud mod alle kirkelige handlinger), hvis kongen udsætter gejstlige for overgreb. I vinteren 1257-1258 gik de holstenske grever, vistnok på anmodning fra Jakob Erlandsen, til angreb på Danmark, men angrebet blev afværget. I februar 1259 blev Jakob Erlandsen arresteret af mecklenburgske krigsfolk. Ifølge en beretning blev han til spot og spe iført en verdslig dragt med en hue af rævehaler på hovedet, fik bundet sine fødder og blev kastet i fængsel. Ærkebispesædet i Lund og kort efter roskildebispen Peder Skjalmsen Bang, der var i familie med Jakob Erlandsen, lyste interdikt over kongen.
Sverige og Norge havde indgået en alliance mod Danmark, før Christoffer blev konge. I 1256 foretog Håkon af Norge et plyndringstogt ind i Halland. I 1257 blev der indgået et forlig mellem Christoffer, Håkon og Birger Jarl, som var konge af Sverige. I 1256 og igen i 1258 var der bondeoprør i Danmark, men oprørene blev slået ned. I 1259 gjorde fyrst Jaromar af Rügen landgang på Sjælland og indtog København. Før Christoffer nåede at reagere, døde han den 29. maj 1259 i Ribe. Han blev begravet i Ribe Domkirke af den lokale biskop på trods af det lyste interdikt. Christoffer var gift med Margrete Sambiria. Sammen fik de sønnerne Erik (Glipping), Valdemar og Niels samt døtrene Mechtilde, Margrete og Ingeborg.
| Efterfulgte: | Kongerækken | Efterfulgtes af: |
| Abel | Erik 5. Glipping |
[redigér] Ekstern kilde/henvisning
- Søren Sørensen (www.aerenlund.dk)
 |
Artiklen om den kongelige eller fyrstelige Christoffer 1. kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede. Du kan hjælpe ved at afsøge Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
