Clavicyterium
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et Clavicyterium er et opretstående musikinstrument af cembalofamilien. Meget tyder på, at den ældste form for cembalo var clavicyteriet. Dette kan skyldes at instrumentet kan være udviklet ud fra harpen eller at det blev bygget i stil med små orgler, kaldet portativ eller organetto. Ældste bevarede clavecyterium er fra ca. 1480 (Royal College of Music, London).
Den opretstående facon bevirker at mekanikken bliver lidt anderledes end i cembaloet. På clavicyteriet kan springerne ikke nødvendigvis returnere vha. tyngdekraften som i cembaloet, da de ligger vandret - i stedet anvendes et fjedersystem.
Der byggedes også clavicyterier i barokken - mest kendte bygger er den flamske bygger, Albertus Delin (18, årh.), fra hvis hånd, der endnu findes 2 bevarede instrumenter. Clavicyteriet er ofte et relativt kraftigt instrument, da lyden er rettet direkte mod publikum.
