DOSS
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Dansk Open Source Selskab (forkortet DOSS) arbejder for at fremme udbredelsen af åbne standarder og open source. DOSS har som sit formål at skabe konkrete resultater gennem det arbejde, der udføres af foreningens ressourcer. DOSS er meget pragmatisk i sin tilgang og sætter konkrete resultater langt højere end højtflyvende principper. Langt det meste af DOSS' arbejde sker "bag kulisserne" af en lille gruppe seriøse medlemmer.
Som en del af DOSS' verdensnære tilgang til udbredelsen af open source står foreningen bag et konkret udviklingsprojekt i Cinandega, som ligger i det nordøstlige Nicaragua. Open source bruges her til at forbedre kommunikationen og læring i flere landsbyer. På denne måde bidrager DOSS til gennem udbredelsen af open source at forbedre levevilkårene i et konkret og specifikt område.
Dette pilotprojekt kan ses som en integreret del af DOSS' overordnede strategi om at udbrede open source og åbne standarder.