Dromedar
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
|
|||||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Dromedar
|
|||||||||||||||
Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|||||||||||||||
Camelus dromedarius Linnaeus 1758 |
|||||||||||||||
|
Dromedaren (Camelus dromedarius) er i familie med kameler og lamaer, men kendes fra kamelen på at den kun har én pukkel mod kamelens to. Dromedaren levede oprindeligt vildt i Sahara og på den arabiske halvø. Den kaldes derfor somme tider "Arabisk kamel". I dag findes der ikke oprindelige vildtlevende bestande mere.
[redigér] Biologi
Dromedaren kan blive 2,30 meter høj, kan veje op til 520 kg og blive 28 år gammel.
Den er drøvtygger så den fordøjer sin mad i flere omgange i forskellige maver. Dromedarens pukkel bruges til at oplagre vand og fedt. En dromedar kan fx sagtens drikke over 100 liter vand på en dag.
Dromedarer har kun en tand i overmunden.
Dromedaren er drægtig i 13 måneder.
[redigér] Kultur
Dromedarer var meget vigtige for handelen i Sahara ørkenen. Transporten blev gennemført med karavaner af dromedarer, som blev opfedet i et vist antal måneder enten i Maghreblandene eller i Sahelområdet, før de blev samlet til en karavane. Ifølge den vidt berejste Ibn Battuta (*1304 - †1368), der fulgte én af karavanerne, bestod de gennemsnitligt af ca. 1.000 dromedarer, men nogle kunne være så store som 12.000.
[redigér] Sproglig note
Det engelske ord camel bruges både om (topuklede) kameler og dromedarer hvilket kan føre til misforståelser. Det er ikke kameler, men dromedarer der er afbildet på Camel-cigaretpakker og på omslaget af "The Camel Book" (uofficielt kaldenavn for bogen "Programming Perl" af Wall, Christiansen & Schwartz).
Wikimedia Commons har medier relateret til: |