Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Grundstoffet einsteinium med atomnummer 99 og symbolet Es er et syntetisk grundstof. Det er meget radioaktivt, og blev dannet ved at bombardere plutonium med neutroner. Det er opkaldt efter Albert Einstein og har ingen kendt anvendelse. Einsteinium har 99 protoner, 99 elektroner og 153 neutroner.
Einsteinium blev opdaget i december 1952 af Albert Ghiorso ved Berkeley og G.R. Choppin på Los Alamos National Laboratory. De opdagede isotopen 253Es, med en halveringstid på 20,5 dage, som var skabt ved kernefusion af 15 neutroner med 238U. På grund af den Kolde Krig blev disse opdagelser holdt hemmelige indtil 1955.
I 1961 blev der fremstillet en makroskopisk mængde på 0,01 milligram einsteinium. Dette blev brugt til at fremstille mendelevium.
19 radioisotoper af einsteinium er blevet karakteriseret. De mest stabile er 252Es (halveringstid 471,7 dage), 254Es (halveringstid 275.7 dage), 255Es (halveringstid 39.8 dage) og 253Es (halveringstid 20.47 dage). Resterende radioktive isotoper har halveringstider under 40 timer, hvoraf halveringstiden for de fleste er mindre end 30 minutter. Einsteiniums isotoper har atommasser imellem 240.069 u (240Es) og 258.100 u (258Es).
[redigér] Eksterne henvisninger
