Esbjerg Fredsbevægelse
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Esbjerg Fredsbevægelse er en lokal, partipolitisk uafhængig forening i Esbjerg, som blev stiftet 3. marts 1980 under navnet "Esbjerg Fredskomité". Foreningen går ind for international, militær nedrustning og arbejder for
- at få fjernet våben, som ikke er nødvendige for at kunne opretholde lov og orden i verden (atomvåben, kemiske våben, biologiske våben, klyngevåben, anvendelsen af beriget uran, militarisering af rummet m.m.).
- at undgå, forebygge eller stoppe konflikter.
- at internationale aftaler om nedrustning skal overholdes og styrkes.
Det er foreningens opfattelse, at varig fred iøvrigt forudsætter økonomisk lighed, politisk frihed, social retfærdighed og en bæredygtig udvikling.
Esbjerg Fredsbevægelse har pt. ca. 40 medlemmer, men havde under den kolde krig en medlemsskare på over 300.
[redigér] Samarbejde
Sammen med en række andre organisationer dannede Esbjerg Fredsbevægelse Danmarks Fredsråd d. 28. februar 2003.
Esbjerg Fredsbevægelse er medlem af International Peace Bureau (IPB), en fredsorganisation, der blev grundlagt i 1891-1892. Foreningen deltog i IPB's fredskonference i Athen, Triennial Conference and Assembly i oktober oktober 2003. Desuden deltog medllemmer af foreningen i den hidtil største internationale fredskonference i Haag i maj 1999 sammen med ca. 10.000 ligesindede, som udvekslede ideer og forslag til fredsarbejdet. Denne konference vedtog Haag-appellen for fred, som siden har været det politiske grundlag for Esbjerg Fredsbevægelse.
Internationalt har Esbjerg Fredsbevægelse deltaget i kampagnen mod brug af landminer i International Campaign to Ban Landmines (ICBL) og i kampagnen Abolition 2000, hvis tilstræbte mål var fjernelse af alle verdens atomvåben .
[redigér] Aktiviteter
Esbjerg Fredsbevægelse agiterer for sine holdninger ved en række lokale arrangementer, som har omfattet
- demonstrationer
- fakkeloptog
- gadeteater (man har f.eks. spillet Lysistrate) og koncerter
- afholdelse af kurser, foredragsaftener, debatmøder og mindearrangementer
- lokale tv-udsendelser
Desuden uddeles en fredsavis til abonnenter.