Familien Gregersen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Familien Gregersen er en dansk film baseret på Christian Kampmanns 4-bindskrønike, Gregersen-sagaen, om en københavnsk overklassefamilies storhed og fald fra 1954 til 1974. Filmen er produceret af Regner Grasten Filmproduktion og havde premiere i de danske biografer den 17. december 2004.
Filmen var Regner Grasten's hidtil største produktion og varede sammenlagt 3½ time. Det samlede produktionsbudget var på 28 mill. kroner og producenten investerede sammenlagt 11 mill. kroner af egen lomme. Producenten angiver selv filmene The Godfather, Fanny og Alexander samt Manhattan som inspirationskilder.
Den er filmet i 35mm Cinemascope med Dolby Digital lyd og produceret i 70 kopier.
[redigér] Holdet bag
- Instruktion Charlotte Sachs Bostrup
- Manuskript Ib Kastrup og Charlotte Sachs Bostrup
- Producent Regner Grasten
- Fotograf Dirk Brüel
Blandt de medvirkende kan nævnes:
- Steen Springborg som direktør Mogens Gregersen
- Pia Vieth som hustruen Tilde Gregersen
- Thomas Levin som sønnen Bo
- Laura Drasbæk som datteren Karen
- Sofie Lassen-Kahlke som datteren Maj
- Robert Hansen som sønnen Rune
- Kirsten Norholt som veninde af familien, Tjumse
- Peter Hesse Overgaard som Tjumses mand Jørgen
- Nastja Arcel som Marianne
- Kaya Brüel som Kirsten
- Trine Appel som Helle
[redigér] Priser
- Pia Vieth blev nomineret til en Bodil for Bedste kvindelige birolle
- Laura Drasbæk blev nomineret til en Robert for Årets kvindelige hovedrolle
- Dirk Brüel blev nomineret til en Robert for Årets fotograf