Fortidsmindefredning
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fortidsminder i Danmark er beskyttet af fortidsmindefredning. Fredningen indebærer, at der på selve fortidsmindet og i en zone to meter omkring dette ikke må foretages nogen former for indgreb såsom gravning, dyrkning af afgrøder eller benyttelse af metaldetektor. Ved de fleste fortidsminder er der desuden en beskyttelseslinje 100 meter fra fortidsmindet. Indenfor denne linje må man bl.a. ikke bygge eller etablere læhegn. Ved skovarealer må dog genplantes. Denne beskyttelseslinje gælder ikke omkring bl.a. kors, milepæle og vildtbanesten.
Jordfaste fortidsminder blev først generelt fredet i Danmark i 1937 ved Naturfredningsloven. Allerede i 1809-11 havde man dog fredet ca. 200 fortidsminder på basis af indberetningerne til Oldsagskommissionen. I årene herefter blev en række fortidsminder fredet ved frivillige fredninger, men der var ikke lovhjemmel for at gennemtvinge fredninger mod lodsejerens ønske. I 1935 var antallet af fredede fortidsminder på denne måde steget til ca. 7.500.
Efter Naturfredningslovens vedtagelse steg antallet af fredede fortidsminder kraftigt, og der findes i dag ca. 30.000 sådanne. Beskyttelseslinjen 100 meter fra fortidsmindet blev indført i 1961.
[redigér] Eksterne henvisninger
- Sådan beskytter vi fredede fortidsminder - information fra Kulturarvsstyrelsen
- Historien om fredning af fortidsminder - information fra Kulturarvsstyrelsen
- Fund og Fortidsminder - database over bl.a. fredede fortidsminder
![]() |
Bemærk Denne artikel omhandler alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen. |