Frank Klepacki
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Frank Klepacki (født 25. maj 1974) er en amerikansk computerspilskomponist. Han er absolut bedst kendt for sit arbejde med Command & Conquer serien, men har også komponeret til andre spil, blandt andet Dune og Dune 2, samt til Petroglyphs nyeste Star Wars spil. Desuden har han også udgivet et par soloalbums og har medvirket på flere andre. Lige nu bor Klepacki i Las Vegas.
[redigér] Arbejdet med Command & Conquer
I 1994 begyndte de første små skridt hen imod arbejdet med Command & Conquer. Spillets producere kaldte Klepacki ind til samtale for at diskutere Westwoods næste store projekt, Command & Conquer. Klepacki lyttede til forskellige bands, og tilsatte herefter sin egen unikke stil der herefter er blevet meget berømte. Til Tiberian Dawn skrev Klepacki blandt andet nummeret "Act On Instinct", der senere er blevet meget kendt. Herefter fortsatte arbejdet videre over til Command & Conquer: Red Alert, og det var her at Klepacki for alvor slog fast at han var værd at høre på. Med nummeret Hell March vandt Klepacki to priser for sit arbejde, og Hell March er senere blevet kendt som et af verdens bedste soundtracks til et computerspil. Da arbejdet med Command & Conquer: Tiberian Sun begyndte, skiftede Klepacki stil til det ambiente, der skulle afspejle den dystre fremtid i 2039, da Nod og GDI nok en gang kæmpede om verdens skæbne. Senere har Klepacki også komponeret til Command & Conquer: Red Alert 2 og Command & Conquer: Renegade. Da Electronic Arts begyndte arbejdet med Command & Conquer: Generals tilbød Klepacki at komponere soundtracket, og sendte en demo ind til EA. Dog afviste EA Klepacki, og en anden komponist blev taget i brug. Senere har Klepacki også fortalt at han lærte om det nye Command & Conquer 3: Tiberium Wars ligesom alle andre fans.
[redigér] Andet arbejde
Sideløbende med Command & Conquer og andre Westwood-spil har Klepacki også udgivet soloalbums, blandt andet "Home Cookin'" og "Morphscape", der mest er Command & Conquer musik, der bare ikke bliver brugt i spil, hvilket også gjorde albummene populære. Desuden er Klepacki nu fast medarbejder på Petroglyph Studios.