Hallingdal
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hallingdalen er et af de store dalstrøg på Østlandet i Norge, og går gennem de nordøstlige og nordlige dele af Buskerud fylke. I dalen løber Hallingdalselven.
Hallingdal er en økonomisk og kulturel region som omfatter kommunerne Flå, Nes, Gol, Hemsedal, Ål og Hol og har omkring 20.000 indbyggere. Mange turister besøger hvert år det naturskønne område og dets byer Geilo, Sundre, Gol og Nesbyen. Gennem Hallingdalen løber den norske rigsvej 7.
Regionen Hallingdal har ældgamle rødder, og kan siges at have været en del af Vestlandet i oldtiden: Den hørte fra begyndelsen til Gulatinget, og var en del af Stavanger bispedømme. Senere kom den ind under Oslo lagdømme, og 1631 blev den en del af Oslo bispedømme. Først fra da af kan Hallingdal siges at være en del af Østlandet.
Det højeste punkt i de fjelde som omgiver dalen er på 1.933 meter: Hallingskarvet. Andre toppe er Reineskarvet (1.789 m) samt Skogshorn (1.728 m). Det er i Hallingdal mange hytteområder, nær de store skianlæggene.
[redigér] Eksterne henvisninger
 |
Denne artikel om Norges geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |  |
