Husholdningssprit
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Husholdningssprit er ætanol der er denatureret så det ikke er til at indtage, da opløsningen derved kan sælges uden alkoholafgifter. Det er forskelligt hvilke stoffer der benyttes som denatureringsmidler, men typisk er de giftige (som f.eks. methanol) eller har ubehagelige smage eller lugte.
Før i tiden kunne det lade sig gøre at destillere denatureringsmidlet fra ætanolen i husholdningsspritten hvilket derved underminerede afgiftssystemet, men i dag bruges denatureringsmidler hvis kogepunkter ligger så tæt op ad ætanols at prisen for at fraskille dem ville være højere end afgiften på rent ætanol.
Koncentrationen af det denaturerede ætanol i husholdningssprit ligger typisk på 93-94 pct.