Johan uden Land
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fakta om Johan uden land | |
---|---|
![]() |
|
Født | 24. december - 1166 |
Fødested | England |
Død | oktober 1216 |
Begravet | |
Regeret | 1199–1216 |
Valgsprog | |
Far | Henrik 2. |
Mor | |
Ægtefælle | |
Børn | Henrik 3. |
Johan uden Land , John Lackland eller sommetider John Soft-sword (født 24. december 1166, død 18./19. oktober 1216) var konge af England fra 1199 til 1216. Han arvede tronen efter sin ældre bror kong Richard 1. Løvehjerte. Kong Johans regeringstid regnes traditionelt som en af de mest katastrofale i engelsk historie. Han startede sin regeringstid med at miste Normandiet til den franske konge Filip August, og til sidst havde han skabt så meget misfornøjelse, at England var på vej ind i en borgerkrig og den traditionelt stærke engelske kongemagt blev svækket for altid da adelen og kirken tvang kongen til at acceptere Magna Carta i 1215.
[redigér] Historie
Johans dårlige eftermæle skyldes at han begik tre alvorlige fejl. Den første var at måden han overtog magten på, førte til en generel mangel på respekt; Da Richard Løvehjerte døde i 1199 var der to kandidater til tronen: Johan, og hans nevø Arthur af Bretagne, som befandt sig i Normandiet. Johan tog Arthur til fange, og han blev ikke set senere; Det blev aldrig bevist at han blev myrdet, men det var den generelle oppfattelse at Johan havde taget ham af dage, og mange så det som en sort plet på hans rygte at han var villig til at myrde en slægtning for at komme til magten.
Den anden fejl var at hans krigførelse i Frankrig mislykkedes. Filip August af Frankrig tog det meste af de engelske besidelser i landet, og de engelske baroner krævede at Johan skulle tage dem tilbage. Efter otte år forsøgte han at gøre det, men led et afgørende nederlag i slaget ved Bouvines i 1214.
Den tredje store fejl var at blive indblandet i en strid med kirken om udnævnelsen af ny ærkebiskop af Canterbury. Johan ville udnævne en af sine egne mænd, mens kirken ville udnævne Stephen Langton. Striden fortsatte i flere år, og paven satte hele landet under interdikt. I 1213 måtte kongen opgive sin sag.
Kong Johan er hovedperson i et af William Shakespeares tidlige historiske skuespil, og i Walt Disneys tegnefilm om Robin Hood har han en central rolle.
Efterfulgte: | Regerede England 1199-1216 |
Efterfulgtes af: |
Richard 1. Løvehjerte 1189-1199 |
Henrik 3. 1216-1272 |