Joseph Haydn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

(Franz) Joseph Haydn (31. marts 1732 - 31. maj 1809 i Wien) var en østrigsk komponist. Haydn skabte sonateformen og den klassiske symfoni i 4 satser. Han indledte wienerklassikken og komponerede over 100 symfonier.

Som livslangt fastboende i Østrig tilbragte Haydn meget af sin karriere som musiker for den velstående Eszterházy-familie på deres ejendom. Da han stort set var isoleret fra andre komponister og tendenser i musikverdenen i sin samtid, blev han, som han selv beskrev det "tvunget til at blive original".

Joseph Haydn var en af wienerklassikkens vigtigste eksponenter, sammen med Wolfgang Amadeus Mozart og Ludwig van Beethoven.

[redigér] Værk

• Oratorier
  • Skabelsen (Die Schöpfung) (Hob. XXI:2)
  • Die Jahreszeiten (Hob. XXI:3)
• Messer
  • Missa in tempore belli
  • Nelsonmesse
  • Schöpfungsmesse
  • Harmoniemesse
• 108 symfonier, hvoraf nogle har programtitler, fx
  • Nr. 101 ("Uret")
  • Nr. 94 ("Paukeslaget")
  • Nr. 45 ("Afskeden")
• Koncerter for violin, cello, trompet, horn, obo, klaver, fagot, fløjte
• Kammermusik, herunder 83 strygerkvartetter
• Klaversonater og andre klaverværker
• 24 operaer, bl.a.
  • Le Pescatrici (1769)
  • L'infedeltà delusa (1773)
  • L'incontro improvviso (1775)
  • Il mondo della luna (1777)
  • La vera costanza (1777-8, rev. 1785)
  • L'isola disabitata (1779, rev. 1802)
  • La fedeltà premiata (1780, rev. 1782)
  • Orlando Paladino (1782)
  • Armida (1783)
  • Orfeo ed Euridice (1791)