Kanslergadeforliget
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kanslergadeforliget blev indgået den 30. januar 1933. Det er blevet det mest kendte politiske forlig under Thorvald Stauning.
Forliget har navn efter Staunings lejlighed i Kanslergade på Østerbro, hvor forhandlere fra Venstre søndag formiddag den 29. januar mødtes med repræsentanter for regeringspartierne Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre.
Her opnåede Venstre til imødegåelse af landbrugskrisen en yderligere sænkning af kronekursen med ca. 10% til 22,40 kr. for et britisk pund. Herved øgedes landbrugets eksportindtægter målt i danske kroner.
Forliget indeholdt også et et-årigt forbud mod lockouter og strejker og hindrede dermed en truende storlockout. Samtidigt skulle overenskomster forlænges ved lov, dvs. at arbejdere bevarede deres bestående lønninger, mens arbejdsgivernes krav havde været en sænkning af lønninger med ca. 20% som følge af et generelt prisfald.
Ud over dette indeholdt forliget gennemførelsen af den af K.K. Steincke udarbejdede socialreform om bl.a. aldersrente, sygekasse, invaliderente og arbejdsløshedsunderstøttelse samlet i et lovkompleks, samtidig med at hjælpen udvidedes på forskellige punkter. Yderligere elementer i forliget var statsstøtte til boligbyggeri, lettelse af ejendomsskatter, men en udvidelse af grundskylden og en konvertering af gæld på landbrugsejendomme.
[redigér] Kilder
- Dybdal, Vagn et al.: Krise i Danmark, Berlingske Forlag, 1975
- Kaarsted, Tage og Ole Samuelsen: Kilder til Danmarks politiske historie, Gyldendal, 1966
