Karma
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
I de asiatiske religioner er Karma (Sanskrit: कर्म) forskellig afhængig af den aktuelle religion som f.eks. buddhisme, jainisme og hinduisme.
Karma kan oversættes som "årsag og virkning". Karma er således et princip der beskriver, hvordan tanker, ord og handlinger skaber indtryk i vores sind. Disse indtryk modnes senere når de rette omstændigheder, hvilket viser sig som vores indre og ydre oplevelser. Positive indtryk kommer fra tanker, ord og handlinger, som gavner en selv eller andre, mens negative indtryk kommer fra skadelige tanker, ord og handlinger.
[redigér] Hinduisme
Inden for hinduismen hænger karma-begrebet sammen med kaste-systemet. Man tror her, at man fødes ind i forskellige samfundslag alt afhængigt af den måde, man har levet i tidligere liv.
Hvis man har flere gode gerninger end dårlige gerninger, bliver man genfødt på et lidt højere stadie. Det er nemmere at nå til erkendelse, hvis man er på et højere stadie.
))Jeģ èr Läķkeŕ ;D
[redigér] Buddhisme
Inden for buddhismen har man intet kaste-system. Folk som i dette liv er født under gunstige omstændigheder (f.eks. en god familie i et rigt og civiliseret land) kan sagtens have mange negative indtryk i sindet, som bare ikke er modnet endnu.
Ifølge buddhismen er der fire faktorer, som afgør hvor meget indtryk en handling gør i vores sind: 1) Viden. Man kender situationen. 2) Motivation. Man ønsker at gøre noget. 3) Handling. Man gør det eller får det gjort. 4) Vurdering. Man er tilfreds med det skete.
Hvis alle fire faktorer er tilstede, giver det er meget stort indtryk i vores sind. Eksempel: 1) Man ved at en ven har brug for hjælp. 2) Man ønsker at hjælpe vedkommende. 3) Man hjælper ham eller får nogen til at hjælpe ham. 4) Man er bagefter tilfreds med at have hjulpet vennen.
Den gode karma bruges dog til at nå de højere stadier. Når man har nået disse, skal man nå erkendelse uden nogen karma, så man kan komme til nirvana. Man skal altså både have en god karma, men også nå erkendelsen uden.
