Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (ofte blot Videnskabsministeriet) er et ministerium, der blev oprettet i november 2001, hvor IT- og Forskningsministeriet blev udvidet med universiteterne (forskning og uddannelse), erhvervsforskerne samt teknologi- og innovationspolitikken. Ministeriets formål er at sikre samspillet mellem erhvervslivet, forsknings- og uddannelsesmiljøerne samt at styrke koordinationen i forhold til erhvervs- og innovationspolitikken.
En række institutioner og råd er knyttet til ministeriet. Disse omfatter blandt andre universiteterne, It-og Telestyrelsen, Forskningsstyrelsen og Forskningscenter Risø. Herudover yder ministeriet sekretariatsbistand til blandt andre Danmarks Forskningspolitiske Råd, Telebrugernævnet, og Teleklagenævnet.
Helge Sander har siden november 2001 fungeret som minister for videnskab, teknologi og udvikling.
[redigér] Eksterne links
- Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling - Hjemmeside for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
- Offentlig Information Online - Digital forvaltning ressourcer fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.