Nadver

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Du har nye beskeder (forskel fra næstsidste redigering).

Nadver (et gammelt dansk ord, der egentlig betyder 'aftensmåltid') er en kristen liturgisk handling baseret på Jesu Kristi sidste måltid med disciplene før korsfæstelsen. Især i den romersk-katolske kirke kaldes nadveren også kommunion (latin communio, 'fællesskab', 'Den hellige Kommunion' *). Det at deltage i nadverhandlingen kaldes – navnlig i den danske Folkekirke – for altergang; dette skyldes naturligvis, at de, der deltager i nadveren (de såkaldte nadvergæster), går op til alteret og modtager brødet og vinen. Desuden kaldes nadveren for eukaristi (af græsk: Εὐχαριστία, eukharistía, som betyder taksigelse), men denne betegnelse er dog ret sjælden på dansk.

[redigér] Indstiftelsesordene

De ord af Jesus der danner grundlaget for nadveren - indstiftelsesordene, "verba testamenti" - kan findes i Det Nye Testamente i de tre evangelier Matthæus, Markus og Lukas samt i Paulus' første brev til korintherne: Matt 26-29, Mark 14,22-25, Luk 22,17-20 og 1 Kor 11,23-26. (Online)

Til praktisk brug i gudstjenesten sammenskrives disse tekststeder så det passer med nadversyn og øvrige teologi. Det er nemlig kun Lukas og Paulus der nævner at det er til minde om Jesus: "... Gør dette til ihukommelse af mig! ..." . Og det er kun Matthæus der kæder det sammen med syndernes forladelse: "... som udgydes for mange til syndernes forladelse. ..."

Et eksempel på en sådan sammenskrivning kan lyde: (Online)

Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt, et brød, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: "Tag det og spis det; dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!" Ligeså tog han også bægeret efter måltidet, takkede, gav dem det og sagde: "Drik alle heraf; dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!"

[redigér] Nadverforståelse

Den teologiske forståelse af nadveren varierer mellem kirkerne. Disse teologiske forskelle bunder til dels i forskellige fortolkninger af indstiftelsesordene. Synspunkterne spænder fra den romersk-katolske kirke, der mener, at brødet og vinen forvandles til Kristi legeme og blod ved den såkaldte transsubstantiation, og at nadveren (eller kommunionen, som de ofte kalder den) er et offermåltid, hvor Kristi offerdød anskueliggøres på ublodig vis og er virkeligt til stede. På den modsatte side finder man calvinister (Den Reformerte Kirke) og andre kirker, f.eks. de fleste frikirker og mange anglikanere, som mener, at nadveren blot er et måltid til minde om Kristus, og at Kristus ikke faktisk er til stede (Ulrich Zwingli: Brødet og vinen betyder Kristi legeme og blod). Derimellem ligger det klassiske lutherske synspunkt, som siger, at brødet og vinen godt nok ikke forvandles, men at Kristi legeme og blod alligevel er til stede "i, med og under" brødet og vinen. Lutheranere betragter typisk heller ikke nadveren som et offermåltid.

[redigér] Litteratur

Højbo, Bjørn (1969). Nadver og messe : den kristne gudstjenestes udvikling i de første århundreder. Serie: Pauluskredsens skrifter. Forlag: Pauluskredsen. DK5=26.4