Pete Seeger
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Peter Seeger (født 3. maj 1919 i New York) er en amerikansk sangskriver, folkesanger, forfatter og fredsaktivist. Hans viser og indspilninger var særlig populære i 1950'erne og 1960'erne, og påvirkede en lang række protestsangere.
[redigér] Karriere
Sammen med Woody Guthrie, Lee Hays og Millard Lampell dannede Pete Seeger The Almanac Singers i 1941. Han var stærkt inspireret af den sorte folkemusiklegende Leadbelly. I 1949 dannede Seeger folkesangergruppen The Weavers sammen med Lee Hays og Ronnie Gilbert. De havde en række hits i 1950'erne. I 1958 gik han solo.
På grund af sin kamp for borgerrettigheder, retfærdighed og fred, blev Seeger fra 1955 stemplet som samfundsfjendtlig kommunist og sortlistet i hjemlandet i forbindelse med McCarthyismen. Først da countrymusikeren Johnny Cash tog Seeger med i sit tv-show i begyndelsen af 1970'erne, kom Seeger ind i varmen igen. Den endelige genrejsning og anerkendelse fra det officielle USA fulgte da præsident Bill Clinton overrakte ham en medalje i Det Hvide Hus i Washington.
[redigér] Sanger
Pete Seeger har været med til at skrive en lang række viser med udgangspunkt i amerikansk folkemusikalsk tradition, blandt andre "We Shall Overcome", "Where Have All the Flowers Gone", "Turn! Turn! Turn!" og "If I Had a Hammer".
Som musikkforsker har han også samlet og formidlet anden folkelig musik fra USA, ofte til eget guitar- og banjoakkompagnement.