Pont du Gard
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Pont du Gard er en bro i den sydlige del af Frankrig. Den er bygget af romerne, formodentlig færdigbygget 18 f.Kr. Broen er beliggende tæt ved Rermoulins i departementet Gard.
[redigér] Navn
Pont du Gard betyder bogstaveligt ”Broen over Gard-floden”. Gard-floden har lagt navn til departementet Gard. Floden, som broen krydser, er dog en biflod til Gard, som hedder Gardon.
[redigér] Beskrivelse af broen
Broen er bygget i tre planer (etager) og er 49 m høj. Det længste plan er 275 m langt.
- Nederste plan: 6 buer, 142 m lang, 6 m tyk, 22 m høj
- Midterste plan: 11 buer, 242 m lang, 4 m tyk, 20 m høj
- Øverste plan: 35 buer, 275 m lang, 3 m tyk, 7 m høj
Nederste plan fungerer som vej, mens øverste plan har en indbygget vandkanal, som er 1,8 m dyb, 1,2 m bred og har et fald på 0,2 procent.
Broen var en del af en 50 km lang akvædukt, som blev forsynet med vand fra en kilde tæt på Uzès til brug i den romerske by Nemausus (Nîmes). Faldet på akvædukten var 34 cm/km (1/3000). Det vertikale fald var kun 17 m på den totale længde af bygningsværket.
Dette system forsynede Nemausus (Nîmes) med 20.000 kubikmeter vand pr. dag.
Broen er bygget uden brug af mørtel. Stenene, som er anvendt til byggeriet, vejer op til 6 tons og holdes sammen af jernklamper. Det antages, at byggeriet blev ledet af Marcus Vipsanius Agrippa.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |