Ramadan
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Religion | |
| Abrahamitiske religioner | |
| jødedom - islam | |
kristendom Denne artikel er del af serien |
|
| Religiøse dogmer | |
| Trosbekendelsen Bøn · Faste · Halal · Haram Pilgrimsrejsen til Mekka · Velgørenhed |
|
| Centrale personer | |
|
Muhammed · Ali · Abu Bakr |
|
| Skrifter og love | |
| Koran · Hadith · Sira Fiqh · Sharia |
|
| Retninger | |
| Sunni · Shi'a · Sufisme Religiøse retninger inden for islam |
|
| Sociopolitiske aspekter | |
| Byer · Arkitektur Kunst · Kalender Islamiske religiøse ledere Imamat · Kalifat Islam og kvinder Politisk islam · Jihad |
|
| Se også | |
| Islamiske begreber Islams historie Kritik af islam Indeks over artikler der handler om islam |
|
Ramadanen er den muslimske fastemåned.
Ved at faste aktualiserer man Koranens åbenbaring, idet ramadan er månededen for Koranens åbenbaring.
Ramadanen strækker sig over 30 dage uden mad, drikke, røg og seksuelt samkvem i dagtimerne. Om natten er de nævnte ting tilladt, fordi Allah ønsker at gøre det let for mennesket. Nogle muslimer tager forbudet mere bogstaveligt end andre. F.eks er der nogle muslimer der mener at man end ikke må synke sit spyt.
Undtaget fastereglerne: børn, syge, ældre, rejsende, gravide, ammende mødre og mænd i krig. Syge eller rejsende skal faste et ligeså stort antal dage på et andet tidspunkt, eller man kan som syg i stedet bespise en fattig.
I løbet af ramadanen betales en form for skat (zakat al-Fitr), nemlig et beløb til velgørenhed, så fattige også kan få råd til en hæderlig Eid-fest. Under fasten foregår oplæsning af Koranen. Fastemåneden afsluttes med en eid-fest.
Blandt andre formål med fasten kan nævnes, at man ved ved at faste erfarer sultfølelsen hos de fattige, og at rig og fattig sættes på samme trin. Nogle opfatter fasten som en prøve på lydighed og udholdenhed overfor Gud (fysisk, moralsk og åndelig disciplin), og mener, at fasten styrker kraft og modstand i mennesket, idet der ved overvindelse af legemet sker en opløftelse af ånden. Fasten kan også opfattes som en tak til Gud for hans ledelse og barmhjertighed og en fornægtelse af sig selv, hvor man bortviser det, som er grundlag for umoral, og gør fordring på højere værdier, dvs. de åndelige værdier. Altså er fasten både en fysisk, moralsk og åndelig disiplin.
Den islamiske kalender følger månen og derfor flytter muharram sig 11-12 dage hvert år i forhold til den gregorianske kalender. Måneder starter, når en rettroende muslim iagttager nymånen på himlen, og derfor kan det ikke præcis siges, hvornår en måned vil starte. Det antages at Ramadan vil falde på følgende tidspunkter:
- 1427 efter Hidjra: 24. september 2006 - 23. oktober 2006
- 1428 efter Hidjra: 13. september 2007 - 12. oktober 2007
- 1429 efter Hidjra: 2. september 2008 - 1. oktober 2008
[redigér] Eksterne links
| Islamisk kalender |
|---|
| Muharram | Safar | Rabîa I | Rabîa II | Jumâda I | Jumâda II | Rajab | Shaabân | Ramadan | Shawwâl | Dhû l-Qa'da | Dhû l-Hijja |
| Islamiske helligdage |
