Seinfeld
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Seinfeld er en amerikansk sitcom, og var en af de absolut mest populære tv-serier i USA i 1990'erne. I 2002 blev serien kåret til det bedste amerikanske tv-show nogensinde af Tv-guide. Serien kørte i USA fra d. 5. juli 1989 til d. 14. maj 1998 og nåede et antal af 180 afsnit. Den er dog først rigtigt blevet vist i Danmark efter den holdt op med at køre i USA.
Serien handler om fire personer på ca. 30 år fra New York. Hovedpersonerne spilles af Jerry Seinfeld, som spiller sig selv, Jason Alexander som George Costanza, Julia Louis-Dreyfus som Elaine Benes og sidst men ikke mindst Michael Richards som Jerrys excentriske nabo Cosmo Kramer. Der optræder ligeledes nogle hyppigt anvendte bipersoner, blandt andet Kramers ven, Newman spillet af Wayne Knight.
Serien er blevet beskrevet af mange, som serien der handler om ingenting, da den hovedsageligt handler om småting i hovedpersonernes liv.
Denne artikel om et tv-program er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |