Sirup
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sirup er en betegnelse på flere flydende sødemidler, som fremstilles af forskellige råstoffer.
Når ordet sirup bruges alene, tænker man sædvanligvis på det, som fremstilles af sukkerrør eller sukkerroer ved raffinering. Det har en flydende form og en gylden farve. Det bruges i stor grad til bagning og anden madlavning.
Lignende sødemidler fremstilles af andet plantemateriale som saften fra visse træer og af majs. Særlig kendt er ahornsirup, som fremstilles af saften fra sukker-løn eller sort løn der især vokser i Nordamerika. Også saften fra birk kan bruges til at fremstille et sådant sødemiddel.
Sirup er også betegnelse på ikke-drikkefærdig råsaft af solbær, ribs, hindbær, jordbær eller kirsebær. Sirup kan indeholde mindre råsaft end saft, men ikke mindre end 40 gram i 100 gram.