Skarøkse
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Skarreøkse, Skarvøkse eller mest alm. Skarøkse
1. led af skarre, udglatte eller sammenføje.
Skarøksen er en tværøkse, med ensidig, indvendig fas, osse kaldt tengsel, tingsel, tinsel eller tængsel; beslægtet med den er diksel, norsk teksle, der kommer af oldnordisk Þæxla, økse. Bladet (hovedet) sidder således på tværs af skaftet. Hovedet kan evt. være forsynet med hammer, en hammerhovedlignende "knast" i nakken. Skafthullet er konisk, firkantet med størst tværsnit yderst, således at hovedet altid spændes fast under brugen, men nemt kan aftages når øksen skal skærpes. Skarøksens æg er lige eller svagt krummet, og kan være forsynet med "ører", små ombøjede flige - især på de brede eksemplarer - det forhindrer øksen i at bide sig fast i emnet. Fra bådebygger Helge Askholm er meddelt at man på Frederikssund Bådeværft kaldte en sådan økse for skovløkse.
Hvis hovedet er meget krumt og æggen hul kan man undertiden høre betegnelsen hultengsel benyttet.
Bødkere bruger ligeledes skarøkse; her kaldes den bødkertengsel, bødkerøkse eller bådøkse.