Skatteministeriet
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Skatteministeriet er opdelt i 3 organisatoriske enheder: Skat, Skatteministeriet og Landsskatteretten. Der er ca. 135 ansatte, hvoraf hovedparten er akademiske medarbejdere inden for jura, økonomi eller politikvidenskab. De øvrige medarbejdere har en kortere eller mellemlang uddannelse primært inden for kontor.
[redigér] Historie
Generaldirektoratet for Toldvæsenet og Skattedepartementet blev oprettet i 1902.
I årene efter statsskatteloven af 1903 og toldloven af 1908 fandt man, at skattevæsenet og toldvæsenet var egentlige statserhverv, hvorfor generaldirektoratet også burde placeres blandt de egentlige ministerielle departementer. Generaldirektoratet for Toldvæsenet blev derfor et departement i 1919.
Skattedepartementet og Tolddepartementet hørte indtil 1975 under Finansministeriet, men har siden udgjort et særskilt ministerium, først kaldet Skatte- og Afgiftsministeriet og fra 1987 blot Skatteministeriet.
[redigér] Skatteministre
- Svend Jakobsen (S) 1975-1977
- Jens Kampmann (S) 1977-1978
- Anders Andersen (V) 1978-1979
- Karl Hjortnæs (S) 1979-1981
- Mogens Lykketoft (S) 1981-1982
- Isi Foighel (K) 1982-1987
- Anders Fogh Rasmussen (V) 1987-1992
- Peter Brixtofte (V) 1992-1993
- Ole Stavad (S) 1993-1994
- Carsten Koch (S) 1994-1998
- Ole Stavad (S) 1998-2000
- Frode Sørensen (S) 2000-2001
- Svend Erik Hovmand (V) 2001-2004
- Kristian Jensen (V) 2004 -
[redigér] Se også
![]() |
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. Du kan også give den en bedre beskrivelse. |