Tender
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En tender er betegnelsen for en kulvogn til et damplokomotiv idet tenderen en fast tilkoblet vogn, der medførte lokomotivets beholdning af brændstof (f.eks. kul) og vand. Således bruges tendere også til brændefyrede og oliefyrede lokomotiver.
Tenderne blev mest brugt ved store lokomotiver, der kørte på de længere strækninger. Vognen sikrede således, at toget havde ressourcer til at gennemføre kørslen. Dermed blev mindre rangerlokomotiver og damplokomotiver specielt beregnet til nærtrafik eller til kørsel på strækninger hvor det var nødvendigt at kunne køre lige hurtigt forlæns og baglæns (hvor endestationerne ikke havde drejeskive), bygget uden tender, som tenderlokomotiver - dvs. de medbragte selv egne forsyninger.
[redigér] Tender i brandvæsenet
Begrebet blev indført hos brandvæsenet, da man påbegyndte indførslen af dampdrevne automobilsprøjter. Disse nye køretøjer havde begrænset lagerplads og måtte så medføre ekstra kulforsyning - f.eks. i form af en anhænger med ektra kul.
Efterhånden er der sket et skift i betydningen af ordet. Dette kan formentlig tilskrives indførslen af slangetenderen, der havde til formål at frembringe ekstra slanger til brandstedet i det automobilsprøjterne ikke var særligt rummelige. Den var således at betragte som et hjælpekøretøj.
I dag er en tender et specialkøretøj - f.eks. slangetender eller røgtender.
