Trøske (råd)
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Trøske.
Trøske er et folkeligt navn for den rest, der bliver tilbage efter et svampeangreb i veddet på træer og buske. Nogle af svampene er kun i stand til at nedbryde den mørkfarvede lignin, og de må efterlade den lyse cellulose. Disse svampe kaldes hvidråd-svampe. Andre arter nedbryder cellulosen og efterlader i stedet det brune lignin. De kaldes derfor brunråd-svampe.
Ofte ser man, at forskellige insektlarver lever inde i det trøskede ved, og de får skyld for at være sygdommens årsag, men det forholder sig lige omvendt: at larverne kun kan leve af det ved, som allerede har været forbehandlet af svampene. I næste omgang bebrejder man spætter og spætmejser, at de hugger huller i veddet, men det gør de kun, fordi veddet rummer larver, som de fjerner.
Kategorier: Svampe | Økologi | Træer